tirsdag den 12. juli 2016

Farvel da, min ven, og hold dig nu kvik!


Afsked var søndagens tema, pakke tasker, huske det hele, spise den sidste morgenmad, forventningens glæde over snart at skulle se sin familie igen og samtidig sige farvel til hus, have og oplevelser på Frederiksberg.
En sidste cykeltur in the Carlsberg-hood endte på OliversOase , siddende under baldakinen i regnen, med varmelampe, god is og Cortado. 

Det var herligt!




 

Verdensborger går til tops


Feriedag 6/lørdag
Der er nogen, der siger, at et loppegen er gemt i vores familie ……. Knud Erik samler lidt på fine små glas og fandt et par stykker på Frederiksberg Loppemarked. Endnu større blev både samling og glæden, da mormor lod sit barnebarn vælge to glas af sin østrigske samling af glas med dekoration af guld- og ædelstene. Og et par andre fine med fod og stilk.

Således beriget nåede vi Kongens Have tidsnok til at se forestillingen O-Hoy endnu en gang, denne gang osse med slutningen.


Knud Erik fik endelig osse smagt på isen fra Bon Bon Ice, en kæmpe, kæmpe vaffel med 3 kugler, der i virkeligheden var som 6 kugler, lakrids, oreo og vandmelon. 

 

Verdensborgeren Knud Erik på toppen

Aften-touren gik til SKY BAR, på Hotel Bella Sky og billederne taler vist for sig selv!




mandag den 11. juli 2016

Motion på programmet


Fredag morgen – og regnen siler ned, surprice ….. Det er blevet Knud Eriks femte feriedag, og kusine Micala har overnattet, så vi vågner alle tre til en hyggelig laaaang morgen.

Indtil moster kalder til orden og vi begiver os ud i byen.


Blå giraf skaber håb

Første stop er Riget, for nevø og fætter Hans er blevet indlagt med kyssesyge, så han skal da have besøg og får overrakt en lyseblå giraf til at få ham i bedring!!!

Vi krydser Fælledparken, runder Parken og finder, vist nok eneste isbutik, der sælger italiensk is på ispinde, Olufs Is. Waw, hvor de is var gode!

Karakter: 9 1/2, lil & Mic: karamel med mørk chokolade og saltede mandler, KE: lakrids med citronovertræk.


Hvide Svaner vækker begejstring

Motion på programmet: Vi gik 2 søer, hvilket jo var næsten uoverkommeligt for nogen, der er vant til at køre i bil …….. men belønningen hang hele tiden foran, idet moster havde lovet (håbet på) at ved 3. sø ville der dukke en udlejning af vandcykler op.

Og heldigvis, huskede moster rigtigt, Søernes Bådudlejning ved Peblingesøen var åben og havde endda fået spritnye hvide fibersvaner til to personer.


Glædesråb og begejstring! Men vi havde jo glemt, at far Jeppe, ville afhente Micala mellem 15 og 16, for at køre videre på ferie! Dog – vi nåede det hele – og alle var glade.





Knud Erik og Moster rejste ud med ”O-Hoy-oceaner af frihed”, udendørs-teatret Burning Love i Kongens Have om aftenen og nåede en halv forestilling, før regnen druknede forestillingen den lille trofaste og glade flok publikummer, der alligevel var mødt op.

Pinagtig oplevelse slutter aftenen

Vi hjulede hjem, fik dejlig pasta med pølser i flødesauce og sluttede dagen af med filmen Klovn 1 – voldsom pinlig og fnisende morsom.

lørdag den 9. juli 2016

Tivoli All Over

Der var kun én oplevelse, der gjaldt torsdag - og det var besøget i Tivoli!



Fem og en halv time drønede Knud Erik og hans kusine Micala på tour de Tivoli. Moster iagttog livet med børn, forældre og turister ...... til megen morskab og læring. Vi havde heldigvis valgt netop den dag, det IKKE regnede;-)



Om aftenen var der voksenkoncert på mosters program (Natacha Atlas), mens ungerne var inviteret til husets grillaften, hvor der blev konverseret på engelsk (begge mestrer det). Bagefter trak de unge sig til egne gemakker og så The Heat med snoller i baghånden.

We’re SoMuVR


Et af tidens mest populære virtuelle redskaber er Virtual Reality. Det ved
Knud Erik – og det viste sig, at det gjorde hans moster osse, for hun kendte et af de hotte steder i Kødbyen, KHORA, hvor man kan komme ind fra gaden og få en gratis VR-tur.



 
Men hvad moster ikke vidste var, at VR ses simpelt via din egen smartphone, der spændes ind i en kameraboks og fra en app føres du ud i den virtuelle verden, som i følge Knud Erik var ganske interessant.
Det er da vildt!
 

Aftentour The Tower

Folketinget har for nylig åbnet op for tårnet med offentlig adgang - den chance tog vi, efter middagen (minisliders, som vi selv havde lavet), da vejret pludselig så klart og godt ud. Vi blev belønnet med udsigt til alle verdenshjørner.
Heldigvis var der elevator til toppen 





Og slutter man bedre af, end at besøge en af byens bedste isbutikker, Frederiksberg Chokolade Isbar? Knud Erik fik lakrids, Hvid chokolade og vanilie med guf på toppen. Lil den vanlige chokolade med en hjemmelavet flødebolle oveni. Begge vafler var lige dyppet i varm chokolade!
Karakter: 8 1/2.



onsdag den 6. juli 2016

Selvom det regner, kan man godt grille og blive stukket af en hveps


Knud Eriks 2. feriedag i Københavnstrup tydede på oplevelser i sol og tørvejr, selvom vejrudsigten sagde noget andet ….


Mens vi spiste sen morgenmad var det godt vejr, da vi smurte madpakker strålede solen gennem skyerne, og da vi pakkede cyklerne, var vi sikre på en tør tur med program af Islands Brygge havnefront, isbutik, besøge kusine Helle på Nokken og slutte af med grillaften og koncert i Verdenskulturcentret.
Stille og roligt. Uden regntøj og gummistøvler ……

Knud Erik krydser den kinesiske cykelbro ved Fisketorvet

Hvepsen dinglede fra højre fuck-finger

Knud Erik forsøgte at tæske mig i bordfodbold ude ved DR-fodboldstudiet – og det gjorde han så. 
Vi spiste vores madpakker ved legepladsen og cyklede ud til Nokken, og fandt kusine Helle og Fido, Helles super kvikke hund, som Knud Erik blev ret gode venner med. Og mens Fido og Knud Erik legede og morede sig, lød der pludselig et gennemtrængende skrig, fra moster Lil!

- Jeg vidste ikke, hvad der var sket i første øjeblik, men det brændte og gjorde infamt ondt – i min finger ….. og så så jeg en led hveps dinglende fra min højre fuck-finger. Jeg rystede hånden, mens jeg skreg og skreg ….

Knud Erik løb ind i soveværelset, Fido med og Helle stod lidt betuttet, kiggede og kom nærmere for at dræbe monsteret.

Is er godt

Og så begyndte det at regne, så småt, vi tog affaldspose om kroppen og cyklede ned til Bryggen 13, en pragtfuld isbutik med italiensk is. Tænkte, at regnen nok stoppede lige om lidt.

Knud Erik fik en vaffel med tre kugler, lakrids, vanilie og kanel/æble, som han nøje smagte, vurderede og gav 8 ½ vaffel. Lil fik to kugler i bæger, basilikum og valnød – vildt lækker med ægte stykker af basilikum, osse 8 ½ vaffel.

Vi var veltilpasse og modige, da vi besluttede at cykle hjem, og så slog regnen til, i stride strømme, værre og værre, mere og mere, mens moster og Knud Erik cyklede over Langebro, forbi Tivoli, over Tietgentsbro, gennem Vesterbro og ad Frederiksberg Allé, i silende regn. 

Vandpytter på gulvet

Der var søer i vores sko, tøjet klistrede ind til kroppen, de steder affaldspose eller KE’s fiberjakke ikke dækkede.

Vi dannede regnpytter på værkstedsgulvet, da vi endelig var kommet hjem og hang al det våde tøj op. Fik hurtigt lavet en varm kop te, tørt tøj og under dynen. Indtil vi en times tid efter var friske igen for at tage bussen ud til Verdenskulturcentret på Nørrebro.
Grillen fungerede under parasol, så vi fik både kød og grøntsager, uhm!
Og hørte unge fra Nørrebro Musical Teater præsentere uddrag fra næste sæsons Sweeney Todd og lidt andet – det var rørende!
Bagefter hørte vi et par numre af Zingaros, sigøjner tango, der var en del af Jazzfestivalen.



Engelsk telefonboks, Verdenskulturcentret Nørrebro


Knud Erik var frisk og gik armgang på Stengadens legeplads, mens vi ventede på bussen, og vi endte hjemme i køkkenet med varm chokolade og vaniliefrøer.

Kan I gætte hvad det her er?



Så, ja, dansk sommer er osse våde sko, varm te, paraply sammen med velsmagende grillmad og nye musikalske oplevelser.

tirsdag den 5. juli 2016

Knud Erik lander på blå planet

Is-Bloggen
Der var ingen tøven fra Knud Erik, da han skulle vælge første mål som feriebarn i hovedstaden: Den Blå Planet!
Så efter at have fået rugbrødsmadder, og anbragt rejsetaske på værelset i bofællesskabet på Frederiksberg hos moster Lil, gik turen med Metro til det flotte akvarium i Kastrup på Amager.



Fire timers intensiv dykken på bunden af havet. Vi var heldige osse at se bæverne få mad og boltre sig på is, lige som Knud Erik jagtede sommerfugle i regnskoven. Han fik et tip fra nogle vakse drenge, at dyppe fingeren i noget smattet banan, der var udlagt på træstubbe til sommerfuglene. På den måde fik han lokket de smukke flyvere på fingeren!


Det var vanvittigt smukt at se de mange forskelllige fisk og interessant at høre om hajer og se fodring af fiskene i det store basin.
Ligner det ik' en blanding af en mango og en banan?



Knud Erik fik også presset sig et par sjove mønter af 50-øre-mønter, som desværre forsvandt ud af et hul i jakkelommen senere på dagen.

Mange eventyr ligger forude for Knud Erik, og i København cykler man til oplevelserne, så vi lejede en fin minicykel, mørkegrøn hos Baisikeli, en socio-økonomisk virksomhed på Vesterbro.

Knud Erik cyklede hjem til Frederiksberg, mens moster måtte løbe ved siden af (!). Vi lavede mad til bofæller og os selv og sluttede dagen af med en aftentur, på cykel naturligvis, på Superkilen.


Følg os gennem ugen her på IS-Bloggen - på gensyn!