søndag den 29. juli 2012

På besøg i Iqbal Farooqs gade

Feriedag 5

Hver aften i ferien har vi læst "Iqbal Farooq på Bornholm", så torsdagens oplevelse var at opleve Iqbals gade "Blågaardsgade" på Nørrebro. 

Ud for grønthandleren i Blågaardsgade fangede en pirat-klapvogn vores interesse, og netop som jeg tog fotoet, kom en mand forbi og sagde: - Så skulle du lige se pædagogen, som har vognen, hun er klædt ud som pirat!














Stille og roligt spadserer vi ned af Iqbal Farooqs gade, hvor han i aftenens oplæsning var kommet spurtende for at nå i skole, og selvfølgelig kom for sent.... og blev moppet af lærer Jeppe. Men i dag er gaden fyldt med handlende og folk hygger sig i caféstole udendørs.

"Vildglad" blev isbutikken, hvor Calle fik en isvaffel med jordbær, lakrids og vanilje.









Også vi slår os ned i lave fletstole på gaden og nyder en dejlig is fra VILDGLAD, før vi spadserer videre og hjemad til Frederiksber-idyllen, hvor mor og lillebror snart ankommer med nye historier fra Vejle.

Calle fandt ud af, at en vandspreder sagtens kan bruges mod en lillebror.

Denne aften er der hele to drenge at læse godnathistorie for - og snart sover de sødt og trygt indtil lørdagens loppe-tjans står for døren klokken seks. Først med silende regn, der dog hurtigt forsvinder, så dagen bliver sommerlig og perfekt til salg af dvd-film, gamle kjoler og smykker i lange baner.
Tak for dejlige feriedage fra moster-Lil.

Lokale Fristelser

Feriedag 4

Zoo og Frederiksberg Have blev vores udflugtsmål på endnu en strålende sommer-feriedag. 
Calle måtte desinficere sine fødder, før han gik ind i svinestien i Børne-zoo for at gemme mad til en stor dejlig dansk grissebasse.

Og selvfølgelig gik vi straks hen til Tigerne. Vi måtte lige se dem i øjnene, efter den grusomme ulykke en ung mand var offer for her i sommer.

Calle tog undervandsfoto af sæler og flodheste med sin Nintendo. Desværre nåede jeg ikke at få hans filmoptagelse af, hvad flodhesten egentlig bruger sin meget lille og effektive hale til, nemlig til at svirpe sin afføring vidt omkring i vandet i bedste helikopterstil.



Stille, stille flød vi gennem min ynglingshave .... en lise for sjælen på en hot-hed-feriedag.

torsdag den 26. juli 2012

Calle indtager Tivoli

Feriedag 3

Styrmand Calle styrer!

Med sikker hånd styrede Calle sig gennem Tivoli på en solklar onsdag. 




Den gamle rutjebane blev nok topscorer på favoritlisten med omkring syv ture.

Hvor klistret er en candyfloss? Spørg lige Calle ....



Midt i det hele fik Calle nærkontakt til en candyfloss.

- Hvornår skal vi i Tivoli igen?

Kongen af Ballongyngen












Vi drønede gennem den gamle smukke forlystelsespark med stigende tempo og mod.

Vi afprøvede Det store Ur, Ballongyngen, Tempeltårnet, Galajen, Karavanen, Nautilus, Radiobilerne, Skærsilden, Dragebådene og Minen.



tirsdag den 24. juli 2012

Går tur med hunden

Feriedag 2

- Det er meget sjovere at gå tur i Frederiksberg Have, når man har en hund at få med, udbrød Calle spontant, da han for 2. gang luftede Figo.


Calle og Figo er blevet gode venner i løbet af disse feriedage. Figo er feriehund i kolleren, der udfordrer både moster og Calle, der ellers er overbeviste katte-elskere. Men bare rolig - vi har ikke overgivet os, vi er bare hunde-venlige!
 Lille Figo-let-på-tå giver Calle flere udfordringer, fx når han kryber ind under buske og ikke vil komme ud igen.

Eller når han vil en 2. vej eller slet ikke vil hjem.

Eller når damen med de to store muskelhunde kommer nærmere og nærmere .....





- Den er f***** sjov, "Iceage 4" og så i 3 D!
Godnat-historien lyder selvfølgelig på Kaptajn Underhylder og de zombie-nørdede-kantinedamer ...... Tralala .....

Calle indtager små grå bobler

Feriedag 1

Hmmmm, lyder det ikke besnærende med små grå på en sommerdag? Det er måske ikke helt som det lyder .... nøjagtig som Audi har opsat luft-bobbel-rum med fremvisning af deres kunnen, under dække af at informere om grøn teknologi.

Og alligevel var Calle (lillebror til JP) og undertegnede lidt imponerede, da vi gik på besøg i alle tre bobbel-rum.
Hvis bare man kunne få en tur i den hvide sportsmodel, interessant pr-stunt!
Introducerer Calle, feriebarn i KBH

Calle i Audi's "propelland"















Se Calle giv kraft til propellerne!

onsdag den 18. juli 2012

Sidsten er starten på det næste

5. feriedag

Sidste feriedag, sidste ferie-is hos moster, sidste dag med dasen foran fjerneren uden små brødre, der forstyrrer.

Sidste dag med eneretten til at bestemme, hvor den næste is skal spises.


Regnen silede ned på vores sidste feriedag, så der blev set rigtig meget tv, spillet "café" (som eg. er kortspillet ******).

Vi så "Puss in Boots", - Mijav!

Vi lejede og så "Den Eneste Ene".

Men selvfølgelig kom solen frem hen ad eftermiddagen, så vi slentrede ned på Frederiksberg Allé og smagte på Frederiksberg Chokolade's vidunderlige is, Karakter: 7 og 9.

Moster takker for dejlige dasende dage!

Nogle gange finder du det, du ikke vidste du søgte

4. feriedag
Kender du det, når du ikke finder det, du søger, og så finder noget helt andet, som du ikke vidste, du søgte?

Sådan startede vores fjerde feriedag med at vi forgæves ledte efter både by-bier og isbutikker på Amager og Christianshavn, og endte med at finde troskab, teater og tæskego' is.
Hængelåse lover troskab på Christianias bro
Paradis-is med krymmel, karakter: 9


Hvis nogen skulle mangle en god forretning på Christianshavn, vil vi foreslå en is-butik, for der er ingen!!!!!

Vi måtte helt ind i city, til Købmagergade, lige efter Rundetårn for at finde Paradis Is, og WAW, den var go'!

I en bod på Christiania faldt JP for en hipster-hat  

Gadeteater på Ophelia Beach

JP-hipster taler med mor


Cykelturen gik hjem over Assistens Kirkegård, hvor vi fortabte os ved Natasjas gravsted, den folkekære og elskede sanger, som stadig lever i vores hjerter!

fredag den 6. juli 2012

Fætter- og kusinetur i Tivoli

3. feriedag
Kusine Micala var med på en Tivolitur, der begyndte meget forsigtigt, men endte med sejr over angsten for "vilde forlystelser".

Efter tre ture i træk i den gamle Rutchebane udbrød Micala: "Efter det her, tør jeg ALT!"


Det blev til adskillige ture i både Det Gyldne Tårn, Dæmonen, Rutchebanen, Ballongyngen og Minen og Galajen (ikke så vildt).


Og så selvfølgelig alt det søde ....
Dagens is: JP gav karakteren 7 1/2 (ud af 10)

M var ganske tilfreds med pandekagen med syltetøj og sukker.


Vi kom sent, sent hjem og sov ikke før langt over midnat, for en ny bog om Kaptajn Underhyler og hans "gode" elever Jimmy og Otto, skulle også lige nås inden søvnen lukkede vores øjne .... til dejlige drømme!

torsdag den 5. juli 2012

Sku' det der være kunst?

2. feriedag
- Sku' det der være kunst?, udbrød JP, da han stod overfor et statement om brød på Den Frie, LIFE CLOCK.
Vi så de farvede duer dokumenteret og portrætteret med farvemaskinen klikkende ovenover os, fastspændt i loftet.
Dagens is: Lydolph, Hellerup: karakteren 10 (ud af 10) og kommentaren: -Supergo'!
Husmoderforeningen Brøndende Kærlighed opførte en meget underholdende og dygtigt fortalt historie om Oscar, der bliver voksen ..... og forelsket .... mens hans forældre har svært ved at give slip.
En lang og skøn dag på cykel rundt i byen, over Nørrebro, hvor vi fandt dette skriften på stenen: "Vi vil leve sammen". Om aftenen læser vi Kaptajn Underhyler ......

tirsdag den 3. juli 2012

Juhu, så er vi her igen!

1. feriedag
Hvem skulle have troet, at man kan gynge sig på 12. sal med udsigt ud over Fælleden. Med en guddommelig udsigt og lækker rawfoodkage, kaffe og citron/ingefærdrik, fejrede vi JP's fødselsdag.
Vi cyklede videre til Ofelia Beach og besøgte Københavns Sandskulptur Festival i typisk dansk sommervejr med både sol, varme og skyer. Hvem kastede sig straks ud i sandkassen?
Og på vej hjem over Rådhuspladsen fik vi øje på de mangfoldige duer i alskens farver. Hvorfor har de to kunstnere ikke bare farvet flere duer? Der er kun 35 farvede duer, der indgår i kunstprojektet.
På Frederiksberg, hos Ice-Queen brugte JP sit gavekort på 50,- til denne is, der fik karakteren 7, ud af 10.
Fortsættelse følger ....