torsdag den 11. juli 2013

Sommertirsdag med både alvor og sjov

Sommerteater i Kongens Have er som tidligere år noget, vi SKAL opleve. I år hedder teatergruppen Brændende Kærligheds forestilling MY WAY - en ægte gadetaterforestilling til at grine af og slappe af til på puder i græsset.

Efter forestillingen fik JP hilst på Jens Kløft, der spiller manden på toppen, der indhentes af "manden med leen", og alligevel får en lykkelig barndom.
Vi afsluttende på denne måde vores tirsdag i selskab med glade mennesker i alle aldre og nationaliteter og et godt grin, selvom forestillingen handlede om døden.
Faktisk havde vi om eftermiddagen været vidne til et dramatisk cykelstyrt på Racerunning-løbet for Petricykler på banen bag Frederiksberg Gymnasium, der heldigvis også endte godt. Men der var da øjeblikke, hvor vi troede, at den uheldige unge sportsudøver var i alvorlige vanskeligheder, særlig kritisk, da hans mor med ét dejsede om ved siden af sin søn, men ambulancefolk og tolkning på spansk, af vores veninde Lotte, genoprettede den ellers dejlige stemning på træningslejren for spastisk lammede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar