søndag den 14. juli 2013

Besøg på blå og grusomme planeter

Sikken en fantastisk og forunderlig planet, vi landende på fredag, Den Blå Planet, efter en sol- og vindblæsende  cykeltur langs Amager Strand. Oplevelsen var virkelig forunderlig og anderledes, som at lande et helt nyt sted, i al fald for moster. JP ved jo så meget om dyr, så heldigvis kan han øse af sin viden.
Vi var heldige at have placeret os med den medbragte frokost, lige ud for søløverne, udendørs, hvor netop et mini-foredrag blev givet. Og det var så historien om Clara, der var med til at afsløre tyve af en sjælden musling og hvordan søløverne var trænet til at sætte fodlænker på de slemme tyve, jo vist, det var en spændende historie den unge fortæller fik spundet, således at vi kunne forstå, hvor dygtige søløver er, og hvor vigtigt det er, at vi passer på vores hav-planet.

Yngste søløve legede og drillede de voksne søløver, og var meget nysgerrig på os besøgende. Den var så nuttet og kær, at man blev helt varm indeni.

Vi gled gennem de underjordiske gange og så gobler, krokodiller, hajer, gedder, pirat-fisk og mange, mange andre slags fisk, koraller og andet undersøisk. Det var en dejlig udvidende oplevelse.

JP fik også lige renseet sine hænder af et krebse-fiske-agtigt dyr.



Vi cyklede ind mod byen igen og landede på den grusomme planet, Cinemax, hvor vi skreg af grin over Gru og hans skønne unger og skøre minions i animationen Grusomme Mig 2.
Dagen blev afsluttet eftertrykkeligt med hjemmelavet bærkage med is.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar